Krav og process - Ofte stillede spørgsmål

normal
normal
Right
Krav og process

Hvad sker der når man melder sig som skoleven? 

Krav og process

Først bliver man inviteret til en kop kaffe og samtale med kontaktpersonen fra den lokale afdeling af Skolens Venner.

I samtalen får man information om hvad man laver som skoleven. Samtidig bliver det ud fra ens ønsker afklaret hvilken aldersgruppe elever man helst vi være ven med, om der er en bestemt skole man helst vil være på og et bestemt skolefag man gerne vil tilknyttes. 

Derefter kontakter Skolens Venner, den eller de skoler man gerne vil være ven med. Skolerne spørger derefter lærerne om der er nogen, der gerne vil have en skoleven. 

Når skolen har fundet en lærer, bliver man sammen med kontaktpersonen fra Skolens Venner inviteret til et møde på skolen. På dette møde aftaler man hvilken ugedag og hvilket tidspunkt der passer læreren og skolevennen. Mødet slutter med at skolen og den frivillige skoleven underskriver en venskabsaftale og skolevennen skriver under på at skolen gerne må indhente en børneattest hos politiet.

grey
Left
Ofte stillede spørgsmål

Hvad hvis jeg tager på ferie eller bliver syg?

Her er den eneste forpligtelse at skolevennen informerer læreren om at man ikke kommer.

 

Skal jeg være dygtig til det fag jeg bliver skoleven med?

Nej. Skolevennen er kun en hjælper for læreren, så skolevennen behøver ikke at være dygtig til det fag man er skoleven i.

 

Skal man kunne lide børn?

Ja. En skoleven skal have en positiv tilgang til børn.

 

Hvad sker der hvis jeg kommer til skade, mens jeg er skoleven?

Når man har indgået en venskabsaftale med en skole der er medlem af Skolens Venner er man omfattet af skolens arbejdsskadeforsikring og får samme dækning som de ansatte på skolen. 

 

Hvad hvis jeg taber en PC så den går i stykker?

Skolens Venner har en forsikring der dækker. 

 

Hvis jeg ikke synes om at være skoleven?

Både skolevennen og skolen kan uden varsel opsige venskabsaftalen. Så man kan til hver en tid holde op som skoleven. 

 

Hvor megen tid skal jeg bruge om ugen?

På baggrund af vores erfaringer mener Skolens Venner at en dag om ugen i 2 timer er et godt udgangspunkt. 

 

Er det et forsøg på at få frivillige til at løse skolens opgaver?

Nej, det er det bestemt ikke. Frivillige hverken kan og skal erstatte eller løse skolens kerneopgaver. Det er vigtigt at understrege, det er skolen personale, der levere den professionelle indsats. Men med frivillige i skolen, kan der blive bygget broer til andre dele af samfundet, som skolerne ellers ikke kan nå. Frivillige kan give en opmærksomhed, yde et nærvær og vise en tillid. Derfor er det en god idé at skolerne samarbejder med frivillige organisationer som Skolens Venner. 

 

Skal man have nogle bestemte forudsætninger for at blive frivillig?

Ikke i udgangspunktet, men det er en god idé at være nysgerrig omkring andre og være åben for andre mennesker. Tålmodighed er også en god egenskab at have, da et er børn du skal have med at gøre. 

 

Hvad hvis jeg ikke arbejder godt sammen med min lærer?

Det er ikke uden udfordringer at få det til at fungerer mellem en skoleven og en lærer. Man sætter to mennesker sammen, der skal have et samarbejde til at fungere, og nogle gange lykkedes det ikke. Men når det lykkedes, er det til stor hjælp for klassen, den frivillige og lærerens arbejdsdag. I Skolens Venner hjælper vi med at finde en ny lærer, hvis samarbejdet ikke lige passer sammen.

grey
Left